Vi har flere markante og tankevækkende titler på vej. De kommende udgivelser fra Impact Press og Momenta rummer både stærke personlige fortællinger, samfundsdebat, kultur, biografier og dokumentariske indblik. Fælles for dem er et tydeligt aftryk: bøger, der engagerer, begejstrer og udfordrer.
Hos Impact Press – Momenta værdsætter vi personlig kontakt. Uanset om du har spørgsmål, en idé, et manuskript eller ønsker et samarbejde, er du altid velkommen til at række ud. Vi sørger for, at din henvendelse lander det rette sted og bliver besvaret hurtigt.
Af Jønke
MIT LIV er historien om Jønke, hans unge dage og frem til den 25. maj 1984, den dag hvor Makrellen – lederen af rockerklubben Bullshit – blev myrdet. Politiet sigtede Jønke fra Hells Angels for mordet. Han stod til livstid, når eller hvis han blev anholdt.
JØNKE skrev sin livshistorie mens han var på flugt. Et forsøg på – med hans eget liv som eksempel – at forklare hvad Hells Angels står for, og hvad HA-broderskabet betyder. Samtidig er det en øjenvidneberetning, et tidsdokument fra dengang i firserne hvor Hells Angels for alvor kom i offentlighedens – og i særdeleshed mediernes – søgelys i Danmark. Det er historien om de københavnske motorcykelklubbers bandekrige. Fra knallerter til maskinpistoler. Fra nævekamp på gadehjørner og i barer til mord.
MIT LIV udkom første gang i 1985 og er siden genoptrykt i adskillige oplag. Forfatteren har til denne nye, let reviderede udgave forsynet bogen med et nyskrevet forord
Af Kurt Lassen
På papiret er Nikolaj Jacobsen verdens bedste landstræner. I hvert fald i håndbold. Modargumenterne er svære at finde. Nyslået guldvinder ved De Olympiske Lege i Paris og tre verdensmesterskaber på stribe. Suppleret med OL-sølv og EM-sølv i løbet af sine seks et halvt år som landstræner. Prøv lige at slå det CV.
At han så også har vundet mesterskaber som klubtræner i henholdsvis Bundesliga-klubben Rhein-Neckar Löwen og Aalborg Håndbold, understreger blot hans bedrifter. Som spiller var han en af verdens bedste venstrefløje.
‘Tryllemusen’ kaldte de den tidligere GOG-fløj i storklubben THW Kiel. Da håndboldherrernes medaljeæra satte ind, satte en knæskade en stopper for drømmene i rødt og hvidt. I dag er de mere end realiseret som verdens bedste landstræner i selvsamme farver.
Læs den opdaterede version af hele historien om Nikolaj Jacobsens liv og karrierevej.
Forord af Morten Stig Christensen.
Af Johan Lyngholm-Bjerge
Karsten Aabrink er blevet kaldt brutal, magtfuld og intimiderende, mens tætte samarbejdspartnere beskriver ham som loyal, retfærdig og humoristisk.
Han revolutionerede dansk fodbold, da han som benhård forhandler blev Danmarks første etablerede spilleragent i slutningen af 1990’erne. I mere end et årti repræsenterede han over 100 danske topspillere i ind- og udland og tog slåskampene med klubbosser fra store dele af Europa.
Inden da havde han skabt et rengøringsimperie med godt 1000 ansatte, været assistenttræner i Brøndby IF og som direktør og medejer reddet FC København fra en ødelæggende konkurs.
“Aabrink uden filter” er en enestående historie om en ung knægt fra Hvidovre, der droppede ud af skolen, gik i lære som smed og endte som rådgiver for store sportsstjerner og succesrige virksomheder. I et hæsblæsende tempo fandt han sin egen vej, der gjorde ham til en del af det danske jetset, mens han tacklede retssager, fyringer og en blodtørstig presse, der gik efter struben.
“Aabrink uden filter ” er en ærlig fortælling om et ligefremt menneske, der giver et unikt indblik i en autodidaktisk tilgang til livet. Hvor intet som udgangspunkt er umuligt, og hvor det gælder om at turde gribe de chancer, der opstår undervejs. Såvel menneskeligt, sportsligt som i erhvervslivet.
Af Jørn Jønke Nielsens
Jeg lever stadig er Jørn Jønke Nielsens fortælling om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra mediernes ”Store Nordiske Rockerkrig” i 1990’erne, over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse og statsadvokater til dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrere i 00’erne.
Jønke tager os med indenfor i miljøerne, hvor han færdes; på gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køreture på motorcykel, som betyder så meget i HA’ernes liv. Om medgang og modgang; livet bag tremmer i nogle af landets hårdeste fængsler, oprettelsen af det berygtede AK81, Sjakal-manifestet, der bragte sindene i kog, justitsmord og turen forbi sindssygehospitalet.
Jeg lever stadig udkom første gang i 2014 og er Jønkes fjerde selvbiografi. Denne nye og let reviderede udgave er forsynet med billeder.